Spørgsmål
Find ro og klarhed
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål, så du hurtigt og nemt kan få den information, du søger.
Hvordan foregår udredning?
Vores udredning består af en række udredningsamtaler hos speciallæge i psykiatri og specialpsykolog i psykiatri. Man starter med en vurderende samtale for at finde ud af om der er baggrund for at gå videre med en udredning. Udredningen vil tage udgangspunkt i evidensbaserede psykometriske test og semistrukturerede interviews samt grundig klinisk vurdering hos både speciallæge i psykiatri og specialpsykolog i psykiatri.
Kan jeg bare få en vurderende samtale i første omgang?
Ja, vi kan arrangere en samtale hvor vi først vurderer om der er baggrund for at lave en udredning.
Hvad koster det at blive udredt og behandlet hos jer?
Alt er lavet som pakkeforløb, så du altid ved præcis hvad der er af udgifter. Der er pakker for udredning og medicinsk samt psykologisk behandling. Behandling kan bestå i både medicinsk behandling hos Speciallæge i Psykiatri og Psykologisk behandling hos Specialpsykolog i Psykiatri.
Kan jeg få tilskud til behandlingen?
Det er en god ide at undersøge om du har mulighed for at få tilskud eller dækning fra din sundhedsforsikring eller din arbejdsgiver. Der er mulighed for at få delvis refusion via sygesikringsgruppe 2, men vi fraråder som udgangspunkt dette. Læs mere om sygesikringsgrupper på borger.dk.
